Journalister ved, at ordvalget er meget vigtigt for det budskab, der skal formidles. Dette gælder især, når landet er i krig. De forventes at være ansvarlige og støtte den nationale krigsindsats, naturligvis uden at undertrykke ubehagelige kendsgerninger - det ville jo være selvcensur. Så det gælder om at holde tungen lige i munden. Her er en hurtig vejledning i, hvad man bør sige og ikke sige.

Nicaraguanerna har i mere end et århundrede drømt om en kanal, der forbinder Stillehavet og det Karibiske Hav, men da USA langt om længe åbnede en kanal i 1914, var det i Panama og ikke i Nicaragua. Efter mange mislykkede forsøg på at genoplive planerne ser det pludselig ud til, at en kanal gennem Nicaragua kan gå hen og blive en realitet. Men spørgsmålet er, hvor realistiske planerne er. Og om det rent faktisk er en god ting for landet.

Trods den megen tale for et halvandet år siden om Præsident Assads snarlige fald, og siden om at krigen var inde i et dødvande, som ingen af parterne kunne vinde, så er det nu åbenbart for enhver – uanset om vi bryder os om det eller ej – at den indeværende fase af den syriske borgerkrig lakker mod enden, med mindre der kommer en direkte udenlandsk militær indgriben. At den amerikanske regering tilsyneladende har besluttet nu at levere mere avancerede våben til oprørerne vil trække pinen ud, men det vil ikke ændre resultatet. Det store spørgsmål er så, hvad bliver det næste?