Den russiske økonomi har tilsyneladende modstået "sanktionerne fra helvede", som skulle have ført til et økonomisk sammenbrud. Det har forvirret mange økonomer og politikere. Men det er ikke noget mysterium. Sanktioner gør ondt, men de skaber også nye muligheder, især i store og relativt avancerede lande som Rusland. Grunden til, at det er så svært for mange økonomer at forstå, er, at de har lukket sig inde i et snævert neoliberalt univers. Det, der sker i Rusland, har et vigtigt budskab til udviklingslandene.

Rusland er i FN blevet fordømt for sin krig i Ukraine af et overvældende flertal af verdens lande. På trods af dette er det meget få lande uden for NATO+, der tilslutter sig sanktionerne mod Rusland. Hvorfor vil det globale syd ikke være med i sanktionerne? Og vil USA kunne vride armen om på disse uvillige lande og få dem til at makke ret?

Det ser ud til, at sanktionerne ikke har haft de forventede katastrofale konsekvenser for Rusland i sammenligning med Iran, Venezuela og Cuba, i hvert fald på kort sigt. Men hvad med det længere perspektiv? Vil den russiske økonomi bryde sammen eller stagnere? Eller vil den kunne overleve og måske endda trives? Historiske erfaringer fortæller os, at begge scenarier er mulige, og at udfaldet i høj grad afhænger af, hvor godt situationen håndteres og af den politiske ledelses legitimitet.

Søndag, 30 januar 2022 22:38

Sanktioner er en blindgyde

Sanktioner bliver i stigende grad brugt af vestlige lande. Dette til trods for at de fleste undersøgelser viser, at de ikke når de resultater, de siger de går efter, forårsager enorme menneskelige lidelser i de lande, det går ud over, og skaber problemer for de vestlige lande selv. Flygtningebølgen fra Syrien er et eksempel. Sanktionerne mod Afghanistan vil uden tvivl skabe en ny bølge. Velkommen til Udenrigspolitik 2.0.

Det korte svar er ja, endda meget hårdt. Og meget hårdere end de vil kunne mærkes i EU eller USA. Rusland er efter Sovjetunionens opløsning hovedsagelig en producent og eksportør af olie, gas og råvarer. Ligesom Canada, Australien, Brasilien, Chile og Venezuela. Landet har gennemgået en afindustrialisering siden Sovjetunionens opløsning, og er nu afhængig af at skulle importere næsten hvad som helst. Det er nok verdens sjette største økonomi, men det er for lille til at kunne overleve isoleret. Så sanktioner gør ondt. Men de kan også have nogle utilsigtede konsekvenser. Nogle af disse kan være ganske interessante.