Åbenbart inspireret af Donald Trumps succes med at opbringe skibe med venezuelansk olie og sælge lasten, og nu hans succes med fuldstændigt at blokere al sejlads med olieprodukter til Cuba, har EU for nyligt besluttet at man også vil være med i denne nye verdensorden og gøre det samme med russisk olie. Har man gennemtænkt, hvordan Rusland vil reagere, og hvilke konsekvenser det får for retten til fri sejlads på verdenshavene? En ret som EU selv er fuldstændig afhængig af.
Ukraine: Endnu engang lys for enden af tunnelen? Eller mere ønsketænkning?
Hvordan har EU tænkt sig at vinde i Ukraine? Tilsyneladende med russiske penge.
Trump vil lægge ansvaret for krigen i Ukraine over på EU. Han har ironisk sagt, at Ukraine med støtte fra EU kan vinde krigen og genoprette grænserne fra 1991. USA vil med glæde sælge dem våbnene, men EU skal betale. Så nu kigger EU-landene dybt i pengepungen. Vil de være i stand til at fortsætte krigen til den bitre ende?
Alle krige slutter til sidst. Det gælder også Ukraine-krigen.
Som det ofte siges, så slutter alle krige på et eller andet tidspunkt, og det gælder også for Ukraine-krigen. Krigstrætheden er tydeligvis ved at sætte ind i Ukraine og blandt nogle af Ukraines vestlige sponsorer, på trods af den gentagne insisteren på at fortsætte 'så længe det er nødvendigt'. Der har indtil nu været en stiltiende aftale i NATO om ikke at diskutere muligheden for en forhandlet fred åbent, så mantraet er stadig, at Putin er den nye Hitler, og alt andet end et russisk nederlag er uacceptabelt. Men det rygtes, at diskussionerne er i gang i korridorerne.
Ukraines præsident, Volodymir Zelensky, har benyttet undtagelsestilstanden i landet til at koncentrere al magt i sine hænder, herunder magten til at beslutte hvordan krigen skal føres. Før han vandt valget i 2019, var han skuespiller (og komiker). Måske er det derfor, han er så besat af medierne, og det kan forklare hans mange besynderlige, og tilsyneladende selvødelæggende, beslutninger. At stræbe efter kortsigtede mediesucceser, når man leder et land i krig, lover ikke godt.
Hvad vil NATO gøre, nu hvor der er overhængende risiko for et nederlag for dem i Ukraine? Opgive, forhandle og prøve at få det bedst mulige ud af det – også selvom det ikke kommer til at se godt ud? Nægte at acceptere nederlaget og fortsætte til den bitre ende, selvom det kan koste titusinder eller hundredtusinder flere liv og slutresultatet bliver, at alt er tabt? Trappe op og sende NATO-tropper ind i Ukraine? Vi befinder os i et meget farligt historisk øjeblik.
Det er måske et dumt spørgsmål, men hvem er det egentlig, der bliver strategisk besejret i Ukraine?
General Mark Milley, USA's militære stabschef, sagde i februar 2023, at Rusland allerede har tabt "strategisk, operationelt og taktisk". Krigen i Ukraine ses i USA som "en bemærkelsesværdig omkostnings-effektiv måde at svække Ruslands militære kapacitet på uden at risikere et eneste (amerikansk) liv". Så alt går altså efter planen. Eller gør det?
De ukrainske væbnede styrkers tab er forfærdelige. Vi ved ikke, hvor mange der dør, men ingen er i tvivl om, at tallet er skræmmende højt. En nylig undersøgelse giver os et glimt af, hvor galt det står til. Den viser, at 63% af ukrainerne siger, at de har mindst én nær slægtning eller ven, der er død, 78% hvis vi inkluderer de sårede. Det er det rene vanvid. USA, NATO og EU siger, at dette skal fortsætte "den tid det tager". Har de en god begrundelse for at lade dette blodbad fortsætte?
Den almindelige opfattelse i de etablerede medier er, at Ukraine og NATO er ved at vinde krigen. Så diskussionerne går mest på, hvad et desperat, besejret Rusland vil gøre. Vi ved jo alle, at sårede dyr er farlige. Men hvad nu hvis det - hypotetisk set, selvfølgelig, på trods af alle de kloge militære eksperter - er omvendt? Hvordan vil NATO reagere på at lide nederlag i Ukraine? Vil det føre til total krig?