Alle har formentlig hørt, at Venezuelas Præsident Hugo Chávez har været på våbenindkøb. Tanks og antiluftskyts fra Rusland, kystbevogtningsfartøjer i Spanien, træningsfly fra Kina, luftforsvarssystemer i Hviderusland. USA har udtrykt bekymring over, at Venezuelas oprustning skal lede til et regional våbenkapløb. Venezuela kan skabe ustabilitet i regionen, siger USA. Virkelig? Venezuela er nummer 5 på den Latinamerikanske rangliste, når det gælder militærudgifter, både i absolutte tal og som procent af BNP. Når det gælder militærudgifter, er det to tætte USA allierede, der har førertrøjen på: Colombia og Chile, som bruger næsten tre gange så meget på militæret, som Venezuela.

USA's militære maskine lider under overbelastning og samtidig er tyngdepunktet i verdensøkonomien ved at skifte til Asien og Latinamerika. Det betyder at USA hidtil så mægtige overherredømme i verden er på retur. Da der ikke er nogen enkelt supermagt, der tegner sig som arvtager, bevæger vi os uvægerligt mod en multipolar verden. Nedgang er altid svær at administrere og med USA's enorme militære magt er processen uhyre risikabel. Vil USA være i stand til at adminstrere denne proces?

Her to år efter at den internationale finansielle krise brød ud, ser USAs økonomi stadig meget ringe ud. Hovedårsagen er, at krisen i USA ikke kun skyldes en bristet boble i ejendomsmarkedet og den heraf følgende krise i den finansielle sektor, men at den også bunder i en mere grundlæggende mangel på konkurrencedygtighed. USAs økonomi har behov for en dyberegående strukturforandring, og det bliver ikke nogen nem proces.

De internationale markeder er igen i panik. EU og IMF har givet Grækenland milliardstore lån, og nu er der en redningspakke for Irland også. Der gættes på, at Portugal og måske også Spanien er de næste på listen. Efter disse redningspakker kommer en lang og hård periode med økonomiske nedskæringer og lav vækst. Er det et bedre alternativ for disse lande at erklære sig i betalingsstandsning, som Argentina gjorde for et årti siden?

Deltagelse i en stærkere valuta, som dollaren eller euroen, syntes for en tid at skabe et økonomisk mirakel i mindre lande i Europa og Latinamerika. Nu, efter den finansielle krise, ligner det mere en blindgyde.