Styrtdykket i oliepriserne har overskygget en anden vigtig begivenhed: prisen for vedvarende energi er også styrtdykket. Og i modsætning til oliepriserne vil faldet fortsætte i fremtiden. Så vedvarende energi er ved at blive et levedygtigt og rentabelt alternativ for produktion af el og kan derfor hjælpe verden af med sin afhængighed af fossile brændstoffer. Men hvad med biler? Bilen er med sin forbrændingsmotor tæt forbundet med de fossile brændstoffer, eller - om nødvendigt - biobrændstoffer. På globalt plan står transportsektoren rent faktisk for 27% af al energiforbruget, og 63% af olieforbruget. Så er der nogen fremtid for vedvarende energi her?

Det seneste fald i oliepriserne har afledt opmærksomheden fra anden tendens: omkostningerne ved vedvarende energi og ved lagring af energi er støt faldende. I manglen på politisk vilje til at imødegå den globale opvarmning, er dette fald i prisen på vedvarende energi nu vores bedste håb for at sikre, at en stor del af reserverne af kul, olie og gas vil forblive i undergrunden, simpelthen fordi det kun vil være rentabelt at udnytte de reserver, der er lettest tilgængelige. Vi er ikke kommet dertil endnu, men vi kan komme dertil hurtigere end forventet. Så vi kan være ved et vendepunkt…

Nu hvor oliepriserne er styrtdykket dukker spørgsmålet naturligvis op: betyder det enden for vedvarende energi? Kan den konkurrere med disse billige fossile brændstoffer? Det korte svar er: Ja, det vil naturligvis nu være mindre rentabelt at investere i vedvarende energi. Men paradoksalt nok så er det ikke hele svaret. Tingene er mere komplicerede. Vindenergien kan allerede nu konkurrere med fossile brændstoffer, og solenergi er også nået dertil i de mere solrige lande. Og i modsætning til de ikke-vedvarende energikilder, så er der en tendens til stadigt faldende omkostninger. Så vi kan være ved et vendepunkt for de fossil brændstoffer.

Vi har hørt en masse nonsens om olie de sidste par måneder. Først fik vi at vide, at faldet i olieprisen ville fortsætte til 20 dollar per tønde eller endnu lavere - fra 100 dollars for mindre end et år siden. Derefter, at faldet i olieprisen ikke ville påvirke det amerikanske skiferolie og -gas ”mirakel” - amerikansk teknologi og dygtighed ville vinde over lavsomkostningsproducenter som Saudi-Arabien. Og endelig, nu hvor antallet af aktive borerigge i drift i USA er faldet til under det halve, får vi at vide, at der ikke længere er nogen sammenhæng mellem boringer og produktion. Selvfølgelig…

Der har vi så Argentina igen i betalingsstandsning, får vi at vide. Det viser, at den sidste betalingsstandsning og efterfølgende reduktion og omstrukturering af gælden i 2004-5, som af mange (herunder undertegnede) har været fremhævet som et alternativ for forgældede lande, ikke virkede, ikke sandt? Og viser det ydermere ikke, at præsidenterne Nestor og Cristina ikke har været redningen for Argentina, men i stedet har ledt landet ind i en blindgyde? Og det, der fik hele korthuset til at styrte sammen, var en stædig amerikansk filantrop, Paul Singer, og en modig amerikansk dommer, Thomas Griesa. OK, hvis du tror på…