Da de finansielle markeder kollapsede i slutningen af 2008 blev forskellige krisepakker sat i værk i de fleste lande for at afbøde virkningerne af den finansielle nedsmeltning. Der har været en meget beskeden debat om disse krisepakker, da disse - givet den akutte krisesituation – blev hastet igennem parlamenterne. Det er naturligvis for tidligt at vurdere virkningen af disse krisepakker, men de har uden tvivl virket i en eller anden udstrækning ved at stimulere efterspørgslen og dermed begrænse nedgangen i produktion og beskæftigelse.

Danmark, der var den syge mand i Nordeuropa I 70erne og 80erne med høj arbejdsløshed og underskud på både statsbudget og betalingsbalance, har fået et imponerende come-back i det sidste årti. Lav arbejdsløshed, overskud på statsfinanserne og overskud på betalingsbalancen. Statsgælden stort set betalt ned I 2007. Rimelige – omend ikke imponerende – vækstrater. Det lignere et lille mirakel, ikke sandt?

Efterhånden som den finansielle krise uddybes i den udviklede verden og begynder at slå igennem også i udviklingslandene, melder spørgsmålet sig: er dette blot endnu en af de almindelige tilbagevendende kriser, omend en usædvanlig ondskabsfuld en, eller er der noget mere grundlæggende galt med den måde ”systemet” virker på? Dette er bestemt ikke noget nyt spørgsmål – det er blevet stillet mange gange siden kapitalismen blev det dominerende økonomiske system, da tilbagevendende (cykliske) kriser altid har været en integreret del af dens måde at fungere på. Den lange periode af forholdsvis økonomisk stabilitet, vi har oplevet i den udviklede verden…

Den finansielle sektor er midtpunktet i den aktuelle krise, og den er – som for krisen fra internet boblen i 2000, men modsat de andre seneste finansielle kriser – hovedsagelig ”made in USA” og eksporteret til resten af verden.

De globale ubalancer og boblerne i kredit og boligmarkederne, der har været undervejs gennem det seneste årti, er blevet bemærket af mange, og der også mange der har påpeget, at det var en udvikling der ikke kunne fortsætte i det længere løb. Men som det ofte sker, så kom sammenbruddet på en måde, der var en overraskelse for de fleste.